Her er manden der vækker opsigt:- Jeg prøver at give det grønlandske folk en mulighed

Clifford Edward Stanley er i Nuuk for at lave en undersøgelse, siger han til Sermitsiaq.
Offentliggjort

Amerikaneren Clifford Stanley er i Nuuk for at samle underskrifter og undersøge opbakningen til, at USA kan overtage Grønland.

De seneste dage har amerikanerens ageren tiltrukket sig stor opmærksomhed.

Han siger i interview med Sermitsiaq, at han selv mener, at han er er for at hjælpe folk.

- Jeg prøver at give det grønlandske folk en mulighed. Det er op folk selv. Det er ikke mit valg. Det er deres valg, siger 86-årige Clifford Stanley til Sermitsiaq.

Ifølge Cliffords forslag skal hver person i Grønland have 200.000 dollar, som ikke kan røres af nogen myndigheder. Pengene skal komme fra USA, siger han selv. 

Han forklarer, at han vil lave en database med resultaterne af sin undersøgelse og give oplysningerne til myndigheder i både Grønland og USA, samt politiet og universiteterne og det grønlandske folk. 

Ifølge Clifford Stanley har han mødt to til tre personer i Grønland, som har været interesseret i hans projekt, men flere har også skældt ham ud, og han har følt sig truet.

Clifford Stanley henviser til tidligere undersøgelser, hvor et overvældende flertal har sagt nej til at blive en del af USA:

- Jeg vil gerne ændre det til, at 85 procent siger okay til det, siger han.

Med hensyn til de mange penge til hver person i Grønland siger Clifford Stanley, at han ikke selv har pengene, men at de altså skal komme fra USA, og han ser sig selv som en salgs mægler, som hvis han får samtykke fra nok grønlændere samt den amerikanske stat, kan forsøge at få en aftale i hus.

(opdateres)