Tre steder vil USA udvide sine baser i Grønland

Danmark og Grønland har forhandlet efter trusler fra USA, som foreslår tre forskellige baser, hvilket eksperter kalder et ønskescenarie for rigsfællesskabet.

Den amerikanske base Pituffik blev etableret i 1951 og har i dag fokus på missilovervågning og rumforsvar.
Offentliggjort

USA vil udvide sin militære tilstedeværelse i Grønland, som præsident Donald Trump tidligere har truet med at ville tage kontrollen over.

Konkret har det amerikanske militær øje på tre forskellige steder, hvor verdens største militærmagt ønsker at udstationere soldater og bygge baser.

Ifølge en lektor vil en eventuel aftale om det være i Danmark og Grønlands interesse.

- USA's militær er blevet bedt om at finde noget realistisk, som ikke er for dyrt eller dumt, og der giver det her mening, fordi man har været der før, og man skal ikke starte forfra, siger lektor Marc Jacobsen fra Forsvarsakademiet.

Verden havde stor opmærksomhed på krisen, fordi det var første gang, at supermagten direkte truede en allieret. Siden januar har embedsmænd på begge sider forhandlet, mens truslerne har været parkeret.

Interesseret i Narsarsuaq og Kangerlussuaq

Ifølge New York Times er United States Northern Command interesseret i baser i bygderne Narsarsuaq og Kangerlussuaq.

Narsarsuaq har en dybvandshavn, og Kangerlussuaq, tidligere Søndre Strømfjord, har en veletableret lufthavn med mulighed for at lande store fly.

Lektor Marc Jacobsen nævner desuden enten en mulig base i Østgrønland i nærheden af Siriuspatruljen eller en base med dybvandshavn i nærheden af Pituffik Space Base, som er den eneste tilbageværende amerikanske base.

Marc Jacobsen kalder det isoleret set for en god aftale og et ønskescenarie for Danmark og Grønland. Han vurderer, at det er realistisk at indgå en aftale om det.

Lektor: Grønland kan bevare bygd

Lufthavnen i Kangerlussuaq er holdt åben, selv om der er åbnet en ny lufthavn i hovedstaden Nuuk, som har overtaget internationale flyvninger.

Ifølge lektoren skyldes det blandt andet, at USA har en interesse i at kunne bruge lufthavnen, og det positive er, at det kan medføre arbejdspladser og bevare små samfund.

- Det er inden for en spilleplade, hvor Danmark er komfortabel, og Grønland kan bevare bygden, som i høj grad er bundet op på lufthavnen. Det samme kan man sige om Narsarsuaq, hvor folk er flyttet væk fra, siger han.

Marc Jacobsen forstår udmærket, hvis nogen er skeptisk over udsigten til en øget amerikansk militær tilstedeværelse efter truslerne.

- Men det er vigtigt at skelne mellem Trump og resten af USA, fordi det er positive toner fra forsvaret, som melder om gode kommunikationslinjer. Men det er vigtigt at have in mente, om Trump er tilfreds.

- Erfaring viser, at Trump gerne skal fremstå som en vinder for at komme videre i sin dagsorden, siger han.

Abonnementer

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.