Mikkel Bjarnø Lund, journalist, er blevet ny kommunikationschef i det selvstyreejede erhvervsfremmeselskab Nalik Ventures efter nogle år hos Greenland Airports.
På sin Facebook-side skriver han, at han har sagt ja til noget, han virkelig har lyst til.
- Det føles som det rigtige. For mig handler det om at komme tættere på det, der driver mig: at være med til at skabe noget, der rækker ud over en selv, skriver han blandt andet i sit opslag.
Han fremhæver også, at Nalik Ventures arbejder for at skabe vækst og erhvervsudvikling med fokus på stærk lokal værdiskabelse.
- Det giver mening for mig både personligt og fagligt. Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang – og til det, der venter, siger Mikkel Bjarnø Lund.