Politiet efterlyser fører af forulykket køretøj

Natten til tirsdag skete et trafikuheld i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Offentliggjort

Vagtchef ved Grønlands Politi, Jørgen Madsen, kommer tirsdag morgen med en efterlysning i forbindelse med et færdselsuheld.

Han fortæller, at politiet i nat kl. 01.07 fik anmeldelse om et færdselsuheld i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Da politiet kom frem til ulykkesstedet, var der nemlig ingen personer i eller omkring det forulykkede køretøj.

- Hvis nogen har set uheldet eller har set nogen flygte, vil vi meget gerne høre fra dem, da vi gerne vil i kontakt med føreren af køretøjet, siger Jørgen Madsen.

Der er tale om et solouheld, hvor bilen ifølge politiet er kørt ind i en stor kabeltromle, og seneste melding er, at køretøjet fortsat står på stedet.

Politiet træffes på telefon 70 14 48.