Man skal være lidt af en dyreven for at læse til dyrlæge. Men er man det, så det en fantastisk studie, siger Aviaaja Petersen, der i starten af januar modtog sit eksamensbevis, og nu kan kalde sig færdiguddannet dyrlæge fra Københavns Universitet. Sammen med Ivalu Kleemann, der også netop har modtaget sit eksamensbevis, er de to blandt de første fra Grønland, der har gennemført den 5 ½ årige uddannelse til dyrlæge.
Drømmen er at komme til at arbejde med smådyr i en dyrlægepraksis i Nuuk, hvor Aviaaja Petersen kommer fra. Men i første omgang kan det være at hun får lidt erfaring fra Danmark.
Springet til Danmark
Vejen til dyrlægestudiet var ikke helt ligetil.
– Jeg troede faktisk oprindeligt, at jeg skulle læse biologi. Og i et par år ventede jeg på, at biologiuddannelsen skulle starte ved Ilisimatusarfik, men så tog det længere tid end forventet, og jeg startede i stedet på sygeplejeuddannelsen i Nuuk. Undervejs fandt jeg så ud af, at det måske snarere var dyrene end menneskene, jeg ville behandle, så jeg tog springet og flyttede til Danmark for at starte på veterinærmedicin, fortæller Aviaaja Petersen.
– Det var et kæmpe skridt. Selvom jeg er halvt dansk, så var det en helt anden verden at bo i København, hvor der er så mange mennesker og hvor alle taler meget og højt. Det første år boede jeg sammen med en veninde fra Nuuk, og det var rart, for det tog mig næsten et år at falde til i Danmark.
Krævende studie
Aviaaja Petersen var 24 år, da hun startede på studiet, og var faktisk blandt de ældste, da mange kommer direkte fra gymnasiet. Men det følte hun kun var en fordel.
– Jeg havde haft fem år efter gymnasiet, mens de andre kom direkte fra gymnasiet. Det var en kæmpe fordel for mig at være lidt ældre. Jeg havde en ro i mig selv og kunne sige til og fra til de sociale aktiviteter. Jeg holdt mig mest til de nærmeste veninder hjemmefra, som også studerede i Danmark. Men også min studiegruppe som jeg så hver dag på studiet og ved siden af studiet. Men hvis man har lyst, er der masser af muligheder for sociale aktiviteter med de andre studerende.
Uddannelsen til dyrlæge er krævende med mange forelæsninger og et stort pensum især på bachelordelen. Det skal man være forberedt på, siger Aviaaja Petersen.
– Men hvis man har interessen, så kan det sagtens lade sig gøre. Og når man så kommer til kandidatdelen, er der masser af praktisk arbejde, hvor man starter med at øve sig på bamser og døde dyr, før man endelig får lov at røre ved levende dyr. Det er sindssygt spændende.
Praktik og arbejde i Grønland
Undervejs var både Aviaaja Petersen og Ivalu Kleemann i praktik på Donnas Dyreklinik i Nuuk, og de var også begge tilknyttet Københavns Universitets projekt Qimmeq Health, der har som veterinærfagligt mål at øge sundheden og velfærden for den grønlandske slædehund, hvilket blandt andet sker gennem oprettelse af midlertidige dyrlægeklinikker i bygder og byer i slædehundedistriktet.
Det er dog smådyrene, der har Aviaaja Petersens største interesse. Drømmen er derfor at blive del af en dyrlægepraksis og måske supplere med arbejde for fødevaremyndighederne. Hun håber at flere unge vil få øjnene op for dyrlægestudiet.
– Jeg tror aldrig man får en kedelig hverdag som dyrlæge. Der er mange muligheder, og hvis man kan lide at arbejde med sine hænder, løse opgaver og være med til at sørge for, at dyrene får det bedre, så er det et rigtig godt fag, siger Aviaaja Petersen.
