Nu skal milliardprojekt undersøge konsekvenserne

Opvarmningen af Arktis sker gennemsnitligt fire gange så hurtigt som på resten af jordkloden. 

Og det er noget, der kan mærkes i Det Arktiske Ocean, også kendt som Ishavet.

Det forventes isfrit om sommeren inden for 25 år. Det kommer til at få omfattende konsekvenser for biodiversitet, globale klimaforandringer, erhvervsliv, handel og sikkerhed. Men ifølge forskere ved vi stadig alt for lidt om Det Arktiske Ocean til at kunne forudsige og foregribe forandringerne. Det vil nordmændene nu lave om på.

Derfor har den norske regering valgt at skyde én milliard norske kroner i forskningsprojektet Arctic Ocean 2050, hvor 18 norske forskningsinstitutioner med forskellige fokusområder skal undersøge havet og forandringerne fra en lang række vinkler.

- Det her er muligvis den største klimaforandring, moderne mennesker har været vidne til, sagde Jørgen Berge, bestyrelsesformand for Arctic Ocean 2050, under et kick-off-event i Tromsø.

- Nu skal der indsamles data og information, så vi bedre kan forstå, hvad der vil ske, når oceanet forandrer sig fra hvidt til blåt.

Huller i vores viden

Arctic Ocean 2050 kommer til at berøre en lang række forskellige forskningsemner de kommende ti år, hvor 18 norske forskningsinstitutioner leverer forskellige bidrag. Flere af dem blev præsenteret på Arktis-konferencen i den norske by Tromsø cirka 350 kilometer nord for polarcirklen.

- Vi lever desværre i en tid, hvor sandhed og fakta konstant bliver udfordret, siger Morven Muilwijk fra det norske polarinstitut.

- Vi har derfor mere end nogensinde før brug for troværdig videnskab.

Han påpeger, at mange af de modeller, man beregner havvandets cirkulation ud fra – hvilket spiller ind på temperaturer og vejr over hele kloden – er »baseret på meget geografisk begrænset og forældet data.«

- Det observationsarbejde, der bliver lagt op til i Arctic Ocean 2050, vil forhåbentlig hjælpe med at udfylde nogle af de huller.

Plante- og dyrelivet i Arktis kommer også til at forandre sig drastisk efter at have tilpasset sig isen. Og det starter allerede lavt i fødekæden.

- Havis-alger er en vigtig base i fødekæden i Arktis, men vi ved faktisk meget lidt om organismen, forklarer Zoe Koenig, postdoc ved UiT Norges arktiske universitet i Tromsø.

Havis-alger, der er mindre end sandkorn, lever af sollys og næringsstoffer på undersiden af isen ved polerne. De bliver blandt andet spist af små krebsdyr, som bliver spist af fisk, der bliver spist af sæler og så videre.

- Der har tidligere været svært adgang til at forske i arktiske organismer. Vi mangler stadig forståelse af, hvor algernes næring kommer fra, og hvordan de udvikler sig i forskellige miljøer. Så hvad betyder det, at isen forsvinder, og der kommer nye arter til? Det er noget af det, vi gerne vil finde ud af.

Kanariefuglen i kulminen

Arctic Ocean 2050 ser ikke kun på klimaforandringer, erhverv og geopolitik. Forskerne vil også undersøge, hvad der sker i havet, når mennesker sender mere og mere forurening ud i naturen.

- Forurening er et problem på størrelse med klimaforandringer. Det er meget mere end bare plastik i naturen, siger Clare Andvik, ph.d-studerende ved Oslo Universitet.

- Vi udsender tusinder af usynlige kemikalier, der kan give kræft, svække immunsystemet, påvirke hormoner og endda forgifte vores hjerner. Og det er overalt omkring os, også et så uberørt sted som Arktis.

Hun sammenligner Arktis med en kanariefugl i kulminen: Et tidligt advarselssystem, hvor mange af effekterne fra forurening kan registreres tidligt.

- Et eksempel er spækhuggeren, der lige nu har et tusind gange højere niveau af kemisk forurening i kroppen end mennesker, siger hun.

- Forskning viser, at halvdelen af spækhugger-unger dør på grund af forurening, som de får direkte fra deres mor. Toprovdyr som spækhuggeren er første indikator på forureningen i økosystemet.

Arctic Ocean 2050 er planlagt til at køre i ti år frem til 2036.