Royal Greenland A/S forsømte i en række tilfælde at sørge for, at officerer og andet mandskab på fisketure levede op til bemandingsbekendtgørelsens regler. Derfor skal selskabet betale en bøde på 135.000 kroner.
Det fremgår af en dom afsagt af Grønlands Landsret 18. marts. Royal Greenland havde anket en dom fra Retten i Grønland fra februar 2025.
Royal Greenland er dømt for fisketure med almene besætningsmedlemmer, der ikke havde folkeregisteradresse i Grønland gennem de to sidste kalenderår. Det er sket på 23 forskellige fisketure eller lignende perioder med fiskeri mellem 2022 og 2024.
Royal Greenland er desuden dømt for, at tre forskellige fiskefartøjer i en række perioder ikke var besat med mindst 60 procent officerer, der levede op til bopælskravene.
Landsretsdommen var dog mildere end dommen, som blev anket fra Retten i Grønland i 2025.
Landsretten frifandt Royal Greenland for et enkelt af forholdene vedrørende officerer. Desuden besluttede landsretten, at bødestraffen skulle frafalde for nogle af overtrædelserne. Derfor blev bøden nedsat fra 165.000 til 135.000 kroner.
RG: Der var uklarhed i regler
Sermitsiaq har modtaget følgende kommentar fra Andrias Olsen, trawlerdirektør for Royal Greenland:
– Vi tager dommen til efterretning. Det er væsentligt for os, at bøden er reduceret, og at sagen i høj grad vedrører forhold, hvor der har været uklarhed i regler og praksis. Vi oplever, at der i dag er større klarhed, og det er positivt for hele branchen.
– Vi har i Royal Greenland et vedvarende fokus på uddannelse og udvikling af vores besætningsmedlemmer med henblik på at styrke rekrutteringsgrundlaget lokalt over tid, siger Andrias Olsen.
Nogle af de besætningsmedlemmer, som ikke levede op til kravene, havde deres folkeregisteradresse i Danmark eller på Færøerne, eller de var registreret som “udrejst”.
Andre var registreret eller tidligere registreret under betegnelser som “Folkeregister 3, Sisimiut” eller “Ukendt Nuuk”. Det skyldes som regel, at personen har stået uden fast bolig i en periode. Det var i forbindelse med disse personer, at landsretten frafaldt bøde for overtrædelser.
For fiskere med uklare boligforhold har det siden 1. august 2023 været muligt at afgive en tro- og loveerklæring om, at man virkelig har boet i Grønland inden for de sidste to kalenderår.
Sermitsiaq omtalte ikke Retten i Grønlands dom i sagen sidste år. Årsagen er, at vi dengang ikke vidste, at retssagen og dommen eksisterede. Vi har ikke adgang til retslister fra Retten i Grønland.
Abonnementer
Sermitsiaq.gl - web artikler
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pr. måned kr. 59.00
- Pr. år kr. 650.00
Sermitsiaq - E-avis
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
AG - Atuagagdliutit E-avis
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
Sermitsiaq.AG+
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Adgang til Arnanut e-magasin
- Adgang til Nutserisoq.gl
- Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.