Borgmester i Kommune Kujalleq, Malene Vahl Rasmussen (D) og ældretalsperson Kiista P. Isaksen underskrev mandag den 23. februar en samarbejdsaftale.
Samarbejdsaftalen indebærer kommunikation gennem digitale platforme mellem kommunen og ældretalspersonen Kiista P. Isaksen.
- I takt med at kommunens mødelokaler kan anvendes på denne måde, håber jeg, at det vil medføre, at de ældre i Kommune Kujalleq i højere grad bliver hørt, og at de i højere grad bliver inddraget i beslutninger, der vedrører ældreområdet, udtaler Malene Vahl Rasmussen.
Udover fokus på digitale værktøjer skal den nye aftale mellem ældretalsmanden og Kommune Kujalleq løfte det generelle samarbejde på ældreområdet.
- De emner, der drøftes på møderne, vil blive videreformidlet af ældretalsmanden til kommunen, og fra kommunens side vil vi udpege en kontaktperson for både de ældre og ældretalsmanden. Jeg glæder mig over denne aftale og ser frem til et godt samarbejde, siger Malene Vahl Rasmussen.