Hvorfor skal en handelshøjskole undervise i oprindelige folks rettigheder?
Spørgsmålet kan virke overraskende. Alligevel er det præcis, hvad Copenhagen Business School (CBS) gør, når universitetet til august afholder et ugekursus med titlen Indigenous Peoples’ Rights – What You Have to Know.
Kurset finder sted fra den 24. til 28. august og samler undervisere fra hele verden – fra Asien, Afrika, Latinamerika, Nordamerika og Europa – med både oprindelig og ikke-oprindelig baggrund. Det er anden gang, at kurset afholdes.
Indholdet spænder bredt: fra internationale retsprincipper og klimaforvaltning til territoriale konflikter, virksomheders ansvar og beskyttelse af oprindelige folks viden og kultur.
Bag kurset står blandt andre IWGIA (International Work Group for Indigenous Affairs), som i samarbejde med CBS vil give de studerende en grundlæggende forståelse for oprindelige folks rettigheder – og for de dilemmaer virksomheder står over for, når de opererer i områder, hvor oprindelige folk lever.
Ifølge organisationens engagementsrådgiver, Helle Løvstø Severinsen, er ambitionen at nå de studerende i tide:
- Tanken er at tale med de studerende, før de går ud og gør karriere, så de får øjnene op for, at der findes rettigheder for oprindelige folk, som virksomheder skal tage hensyn til, siger hun.
Virksomheder møder komplekse dilemmaer
Bag kurset ligger en voksende erkendelse: Når virksomheder opererer i områder, hvor oprindelige folk bor eller har brug for naturressourcerne eller pladsen til at opretholde deres kultur, opstår der ofte komplekse konflikter – særligt i forbindelse med råstofudvinding, klimaprojekter og større investeringer i infrastruktur og energi.
Projekter, der på papiret handler om vækst og grøn omstilling, kan i praksis få vidtrækkende konsekvenser for lokale samfunds levevis, kultur og adgang til land og ressourcer.
Netop derfor er et centralt princip i undervisningen det såkaldte free, prior and informed consent – på dansk frit, forudgående og informeret samtykke.
Princippet er forankret i internationale standarder og indebærer, at berørte lokalsamfund ikke blot skal høres, men reelt have mulighed for at forstå og tage stilling til projekter, før beslutninger træffes.
- Det handler om, at man inddrager de mennesker, der bliver berørt, i god tid og på en måde, de forstår – sprogligt og fagligt – og at man er åben om både muligheder og konsekvenser, forklarer Helle Løvstø Severinsen.
For mange virksomheder er det ikke længere nok at overholde nationallovgivningen. De forventes også at navigere i et landskab af internationale rettigheder, lokale hensyn og etiske standarder – og netop den forståelse er noget af det, kurset skal give de studerende med sig.
Grønland skiller sig ud
I år er Grønland for første gang eksplicit skrevet ind i programmet – dog uden at formen endnu er endeligt fastlagt.
Det betyder, at kurset ikke kun anlægger et globalt perspektiv på oprindelige folks rettigheder, men også inddrager konkrete eksempler fra Grønland.
Samtidig adskiller Grønland sig fra mange andre steder i verden. Her udgør oprindelige folk flertallet, og beslutninger træffes politisk gennem Naalakkersuisut, hvilket giver en anden dynamik end i lande, hvor lokale grupper ofte forhandler direkte med virksomheder.
Ifølge Helle Løvstø Severinsen hænger det øgede fokus sammen med, at Grønland i de senere år er rykket højere op på den internationale dagsorden.
- Grønland fylder mere i den globale samtale nu, og derfor er det også oplagt at tage det med i undervisningen, siger hun og fortsætter
- Det giver mening at arbejde med konkrete cases, og her er Grønland et relevant sted at tage udgangspunkt.
Ifølge rådgiveren kan de oprindelige folk fra de forskellige lande lære af hinanden.
- Oprindelige folk står ofte over for lignende udfordringer, og der er en styrke i at lære af hinanden, forklarer rådgiveren.
Interessen er i vækst
Kurset er åbent for studerende fra alle danske universiteter – og også for studerende fra videregående uddannelser i Grønland. Deltagerantallet er dog begrænset, og selv om kurset er gratis, skal transport og ophold betales af deltagerne selv.
Alligevel oplever IWGIA en stigende interesse.
- Vi har ikke nødvendigvis kæmpe hold, men vi kan mærke, at der er en voksende nysgerrighed. Det hænger også sammen med, at vi selv er blevet mere opsøgende, siger Helle Løvstø Severinsen.
Samtidig er Grønland i de senere år rykket længere op på den internationale dagsorden, hvilket også afspejler sig i interessen for kurset.
- Vi kan mærke, at flere interesserer sig for de arktiske og grønlandske perspektiver, og det spiller også ind i, hvordan vi tilrettelægger undervisningen, siger hun.
Abonnementer
Sermitsiaq.gl - web artikler
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pr. måned kr. 59.00
- Pr. år kr. 650.00
Sermitsiaq - E-avis
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
AG - Atuagagdliutit E-avis
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
Sermitsiaq.AG+
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Adgang til Arnanut e-magasin
- Adgang til Nutserisoq.gl
- Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.