Når en person er sindssyg eller i en lignende tilstand, og det vurderes uforsvarligt ikke at frihedsberøve personen, kan psykiatrien bruge tvang. Blandt andet tvangsindlæggelser.
Den tvang anvendes primært overfor yngre voksne viser Landslægeembedets årsrapport vedrørende tvangsindlæggelser og anden brug af tvang i psykiatrien for 2024.
I 2024 blev der registret 47 tvangsindlæggelser. Aldersfordelingen viser, at tvangsindlæggelser forekommer hyppigst blandt 20–29-årige, hvor der samlet blev registreret 21 tilfælde.
Fordelingen på køn viser samlet set en overvægt af kvinder, idet 28 tvangsindlæggelser vedrørte kvinder og 19 vedrørte mænd.
Tvangsindlæggelser er desuden inddelt i, hvorvidt begrundelsen er for patientens helbred, eller fordi de udgør en fare for andre eller dem selv. Hovedparten af tvangsindlæggelser blev iværksat på grund af farlighed, som udgjorde 33 tilfælde, mens 14 tvangsindlæggelser blev iværksat på grund af patientens helbred.
Flere tvangsfikseringer end patienter
I psykiatrien kan de også gøre brug af tvangsfikseringer, hvis det er nødvendigt for at afværge, at patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare. Til tvangsfiksering anvendes alene bælte, hånd- og fodremme samt handsker.
Årsrapporten viser, at der i 2024 samlet set var 35 fikseringsepisoder fordelt på 15 patienter. Dette indikerer, at enkelte patienter har været udsat for tvangsfiksering flere gange.
”Opgørelserne viser endvidere, at der for flere tvangsformer er flere tvangsepisoder end berørte patienter, hvilket peger på, at en mindre gruppe patienter gentagne gange er omfattet af tvangsforanstaltninger. Dette gør sig gældende for blandt andet tvangsindlæggelser, tvangstilbageholdelser og tvangsfikseringer og indikerer komplekse og tilbagevendende forløb,” står der i rapporten.
Der var i alt 20 episoder med bæltefiksering og 15 episoder med remmefiksering.
I gennemsnit varede tvangsfikseringerne ét døgn, syv timer og 55 minutter. Den korteste tid var ét minut med remme, mens den længste var fem døgn, to timer og 30 minutter med bælte.
Tvungen opfølgning
I 2019 blev der foretaget fornyelser af psykiatriloven, som er taget i anvendelse i løbet af rapporteringsperioden.
Hermed blev det muligt at tvinge patienter til opfølgning efter udskrivelse, hvis overlægen på Dronning Indrids Hospital psykiatriske afdeling inden patienten udskrivelse finder begrundet risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred.
Tvungen opfølgning kan være nødvendigt for, at patienten modtager nødvendig behandling efter udskrivelse.
Foranstaltningen adskiller sig fra frihedsberøvelse og andre akutte tvangsforanstaltninger ved at have karakter af en opfølgende indsats efter udskrivning.
I 2024 blev tvungen opfølgning iværksat hos tre patienter – en kvinde og to mænd – hvor gennemsnitsalderen for patienterne var på 50 år.
Tvungen opfølgning blev effektueret hos to af patienterne, som begge blev afhentet med politiets bistand tre gange på grund af udeblivelse fra ambulant behandling efter udskrivelse.
