GE-LOKALFORMAND

- Lukker Aasiaats rejefabrik vil det ramme mange virksomheder hårdt

I Aasiaat er der i erhvervslivet en stor og stigende bekymring for den fremtidige beskæftigelse i byens virksomheder med udsigten til lukning af Aasiaats største virksomhed, Polar Raajats reje- og fiskefabrik.

Polar Raajat i Aasiaat havde sidste år en indhandling af rejer, hellefisk, torsk, krabber og rogn på 140 millioner kroner. Fabrikkens godt 100 ansatte betalte godt syv millioner kroner i skat.
Offentliggjort

- Fabrikken har en kæmpe betydning for Aasiaat. Hvis den lukker, vil det ramme mange virksomheder i Aasiaat, der servicerer fabrikken, og fiskefartøjerne, hårdt. Det er der ingen tvivl om. Derfor håber vi ikke fabrikken lukker, siger Søren Hansen, formand for Grønlands Erhverv, GE, i Region Disko til Sermitsiaq.

Han er chef for logistik- og transportfirmaet Blue Water Greenlands afdeling i Aasiaat.

For nogle uger siden varslede det Polar Seafood-ejede selskab Polar Raajat lukning af byens reje-og fiskefabrik til efteråret.

Det kommer til at ske med mindre Naalakkersuisut finder en politisk løsning, sagde topchef i fiskerigiganten Polar Seafood Greenland, Bent Salling, der er formand for Polar Raajat.

Aasiaat vil få stor mangel på nye arbejdspladser

Flere hundrede mennesker i Aasiaat får i dag smør på brødet gennem deres arbejde på byens største arbejdsplads, Polars fabrik med 116 ansatte, samt i service- og håndværksvirksomheder, der på forskellig vis lever af ydelser til fabrikken.

Aasiaat har cirka 3.000 indbyggere. Det er den største by i Kommune Qeqertalik, der har 6.500 indbyggere.

Det vil derfor ifølge Søren Hansen føre til en stor mangel på nye arbejdspladser i byen, hvis bestyrelsen for reje- og fiskefabrikken Polar Raajat som varslet i løbet af efteråret trækker i håndbremsen, lukker produktionen og dermed fabrikken.

Søren Hansen: - Det er jo kæmpestort

- Hvis fabrikken lukker, vil det ramme mange virksomheder i Aasiaat, der servicerer fabrikken, og fiskefartøjerne, hårdt. Det er der ingen tvivl om, siger Søren Hansen, formand for Grønlands Erhverv, GE, i Region Disko.

Han peger på, at Aasiaat i modsætning til turistbyen Ilulissat, er en industriby, der først og fremmest lever af fiskeri og transport.

- Det er jo kæmpestort det her. Det er alle aktiviteterne forbindelse med havet, der driver byen Aasiaat. For eksempel er der 150 fiskefartøjer, lige fra små joller til store kuttere, der indhandler til Polar-fabrikken.

- Aasiaat har virkelig mange virksomheder, der servicerer fiskefartøjer. Hos virksomhederne køber fartøjerne proviant, olie, får foretaget reparationer. Og så de laver besætningsskifte i byen, siger Søren Hansen.

Blue Water Greenland i Aasiaat, som han er chef for, står for eksempel for de mange fiskefartøjs-losninger af rejer til fabrikken og har en halv snes ufaglærte medarbejdere beskæftiget med det.

- Blue Water-medarbejderne risikerer derfor jobbet ved lukning af fabrikken, siger han.

Indhandling på over 160 mio. kr. i 2025

Polar Raajat i Aasiaat havde sidste år en indhandling af rejer, hellefisk, torsk, krabber og rogn på 140 millioner kroner. Fabrikkens godt 100 ansatte betalte godt syv millioner kroner i skat.

Samlet blev der sidste år en samlet indhandling til fabrikken på 164 millioner kroner. Heraf udgjorde hellefisk og torsk 17 millioner, krabber godt fire millioner og rogn 1,5 millioner kroner. Dermed tegnede indhandlingen af rejer sig for størstedelen af den samlede indhandling.

De ansatte fik 35 millioner kroner i løn og betalte 7,3 millioner i kommunal skat til Kommune Qeqertalik i 2025. Virksomheder i Aasiaat havde en omsætning på 28 millioner kroner på leverancer til fiskefabrikken.

Det viser en opgørelse fra Polar Raajat om fabrikkens økonomiske betydning for Aasiaat, som selskabet sendt til kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik og Grønlands Selvstyre.

Abonnementer

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.