KNI indgår en stor aftale med dansk detailgigant

Til november bliver Dagrofa hovedleverandør af dagligvarer til KNIs detailvirksomhed Pilersuisoq. KNI vil bestræbe sig på at holde priserne i butikkerne så lave som muligt, siger direktør Jeppe Jensen.

Med den nye aftale kommer Dagrofa til at levere varer til Pilersuisoqs butikker i 53 bygder plus 11 byer, herunder byerne Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Aasiaat, hvor Pilersuisoq er i konkurrence med Brugseni og Pisiffik.
Offentliggjort

Den danske detailgigant, Dagrofa, udvider i slutningen af i år forretningen til KNIs dagligvarekæde Pilersuisoq. 

- Vi har netop indgået en meget stor aftale med Dagrofa, siger KNIs administrerende direktør Jeppe Jensen til Sermitsiaq.

KNI skifter den 1. november Arctic Import/REMA 1000 ud med Dagrofa som hovedleverandør af dagligvarer, først og fremmest fødevarer, til Pilersuisoq.

KNI har indgået en treårig samhandelsaftale med Dagrofa. Det betyder bl.a., at Dagrofas egne varemærker, de såkaldte private labels, Gestus og First Price, fra slutningen af 2026 bliver en del af sortimentet i Pilersuisoqs butikker i Grønland. De to varemærker bliver med succes solgt i bl.a. MENY’s butikker i Danmark og detailbutikker i Baltikum.

Får kunderne i Pilersuisoq med jeres aftale med Dagrofa billigere dagligvarer? 

- Med den udvikling, vi ser på verdensmarkedet lige nu, handler det i højere grad om at undgå at hæve priserne for meget. Det er jo hovedårsagen til, at vi sendte den nye hovedleverandøraftale i udbud.

- Vi vil bestræbe os på at holde priserne så lave som muligt for vores kunder, hvilket den nye aftale understøtter, siger Jeppe Jensen. 

Pilersuisoq i 53 bygder og 11 byer 

I øjeblikket er Arctic Import hovedleverandør af dagligvarer Rema 1000 til KNIs butikker. Denne aftale løber over fem år. KNI sendte i oktober sidste år den nye hovedleverandøraftale i udbud til mulige potentielle leverandører, herunder Dagrofa og Arctic Import/REMA 1000. Dagrofa vandt udbuddet og sikrede sig aftalen. KNI-direktøren udtaler sig dog ikke om, hvor mange bydere, KNI har forhandlet med.

- Der er naturligvis tale om en meget stor aftale, når Dagrofa bliver hovedleverandør af dagligvarer i Pilersuisoq, siger Jeppe Jensen. 

Med aftalen kommer Dagrofa til at levere varer til Pilersuisoqs butikker i 53 bygder plus 11 byer, herunder byerne Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Aasiaat, hvor Pilersuisoq er i konkurrence med Brugseni og Pisiffik. 

Fødevarer og non-food

Dagrofas leverancer omfatter ikke kun madvarer, men også en lang række af nonfood-produkter, som varer inden for personlig pleje og husholdningsvarer, f.eks. rengøringsartikler, servietter og børster.

- Vi vil med den nye aftale købe de varer af Dagrofa, vi ved vores kunder efterspørger. Mærkevarer udgør i dag den største del af salget i vores butikker. Så en meget stor del af Pilersuisoqs varer vil med aftalen med Dagrofa ud over Gestus- og First Price-varer i forskellige prisgrupper være en masse mærkevarer, siger Jeppe Jensen.

 Dagrofa leverer i forvejen dagligvarer til Pisiffik. Samtidig med, at KNI har indgået den tre-årige aftale med Dagrofa, har KNI indgået en aftale med Arctic Import om fortsat samarbejde på køb af øl, vand, vin og spiritus. Denne aftale gælder fra 1. maj i år og løber over halvandet år. 

Er aftalen med Dagrofa en bedre aftale for jer end aftalen med Arctic Import/REMA 1000, der udløber i slutningen af oktober?

- Gennem de seneste par år har vi set meget store prisstigninger på fødevarer. Vi har med aftalen med Dagrofa valgt det set-up, som efter vores mening sikrer KNI de billigste, bedste og sikreste leverancer, siger Jeppe Jensen.

Abonnementer

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.