Tiltalte er tidligere dømt for drab

Drabssagen fra Blok 5 er startet i Sermersooq Kredsret. DNA og fingeraftryk i blodstænk fra depotrum peger på, at den tiltalte 42-årige mand var til stede, siger anklager. Manden nægter sig skyldig i drab.

Der er afsat fem dage i Sermersooq Kredsret til at behandle drabssagen.
Offentliggjort

OBS: Der fremgår voldsomme detaljer fra en drabssag. Artiklen bør læses med varsomhed.

Mandag morgen sidder en 42-årig mand i en mørk trøje i retssal 3 i Sermersooq Kredsret. Anklagemyndigheden mener, at han er en drabsmand, og vil have ham idømt psykiatrisk anbringelse i Danmark. 

Den tiltalte selv nægter sig skyldig i at have dræbt den 20-årige mand, som 4. oktober 2024 blev fundet i et depotrum i Blok 5 i Nuuk. 

Den unge mand var dræbt med gentagne slag med en stump genstand, så han fik indre blødning i hovedet. En belægningssten blev fundet i området.

Anklagerfuldmægtig Aprilia Jespersen fortæller, at et fingeraftryk og DNA-spor har ledt politiet på sporet af den 42-årige tiltalte. Inden da var fire andre mænd i politiets søgelys.

Blodige madrasser 

Depotrummet ved siden af det rum, hvor afdøde blev fundet, indeholdt blodige madrasser og blodstænk, viser en række billeder. I disse blodstænk er der fingeraftryk fra den 42-årige mand, fortæller anklager. 

Derudover er der fundet DNA-spor fra tiltalte, blandt andet på et dørhåndtag og på den afdøde mands hænder. En retsgenetiker er indkaldt som vidne og vil uddybe det tema. 

Politiet havde tiltaltes fingeraftryk og DNA-oplysninger, idet han tidligere er dømt for et drab, oplyser anklageren. 

Tavshed fra tiltalte 

Den 42-årige mand nægter sig skyldig og har foreløbig nægtet at udtale sig. En tiltalt har ret til at afvise at besvare spørgsmål i retten. Det er stadig op til anklageren at bevise, at vedkommende har begået en forbrydelse. 

Den tiltalte har dog tidligere udtalt sig i grundlovsforhør. 

Han har bekræftet, at han har benyttet og sovet i et depotrum i Blok 5. Han fortalte også, at han og andre var dernede fredag 4. oktober 2024 og bemærkede en person, der lå og sov, inden de lukkede døren igen. Men han så ikke noget blod, fortalte han dengang. 

Ud over drabssagen er manden tiltalt for at slå en kvinde i hovedet i Nuussuaq i juli 2024. Også her nægter han sig skyldig. 

Abonnementer

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.