Trump påvirker trivslen: Truslerne fra USA går virkelig befolkningen på, siger professor

Den amerikanske præsidents  gentagne udtalelser og trusler rettet mod Grønland har skabt utryghed i befolkningen og fået livskvaliteten til at falde markant. Samtidig oplever flere tegn på psykisk mistrivsel. 

Det bekræfter en undersøgelse blandt 308 borgere, der i januar og februar har besvaret et onlinespørgeskema udsendt på sociale medier af forskere fra Center for Folkesundhed i Grønland, der hører under Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet (SDU).

Situationen påvirker folk 

- Undersøgelsen bekræfter, hvad vi jo nok havde på fornemmelsen: At truslerne fra USA virkelig går befolkningen på, siger professor Peter Bjerregaard til Sermitsiaq og uddyber: 

– Det er hele situationen, der påvirker folk. Den måde der skydes med spredehagl og den respektløshed, der tales med fra amerikansk side. Nu har der så været lidt ro på Grønland, mens der har været krig i Iran, men ingen tror jo på, at sagen om Grønland er begravet. 

Ifølge Peter Bjerregaard er det vigtigt, at befolkningens mistrivsel tages alvorligt, og at Naalakkersuisut og myndighederne er opmærksomme på, at enhver udtalelse fra præsidenten, som underminerer Grønlands suverænitet, bliver opfattet i befolkningen og har negativ indflydelse på trivslen. 

Peter Bjerregaard henviser til, at præsidenten for nylig på sit sociale medie Truth Social skrev, at Grønland var et "stort, dårligt styret, stykke is." 

Fald i trivsel og livskvalitet 

I undersøgelsen angiver hver tredje at have symptomer på psykisk mistrivsel. Til sammenligning gjaldt det syv procent i en befolkningsundersøgelse fra 2025.

Når det kommer til den oplevede livskvalitet, så er den også faldet. Mens 84 procent i 2025 angav, at deres livskvalitet var høj, er det i år 64 procent.

Forskningskoordinator Ingelise Olesen fra Center for Folkesundhed i Grønland og Ilisimatusarfik, udtaler i en pressemeddelelse, at undersøgelsen bekræfter det indtryk mange har haft af trivslen i landet.  

– Det er velkendt i Grønland, at USA’s udtalelser om at overtage kontrollen med landet skaber usikkerhed og utryghed. Det er en anspændt situation, som fylder meget i hverdagen og i medierne. Mange har allerede givet udtryk for deres bekymringer, så resultaterne bekræfter det billede, vi har set, og det indtryk, vi har haft, siger hun.

Faser af chok, angst og vrede 

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Naaja H. Nathanielsen har også set undersøgelsen og siger til Sermitsiaq, at den bekræfter den stemning, der var i Grønland, måske især i Nuuk i starten af året: 

– Den amerikanske aggression overfor det grønlandske folk satte sig meget tydelige spor. Jeg tror alle gennemgik forskellige faser med chok, angst og også vrede. Det er et helt urimeligt pres at lægge på et land og viser jo i bund og grund hvor meget ord kan skade. 

Vi må gentage vores budskaber 

Ifølge Naaja H. Nathanielsen er det også trættende hele tiden at skulle gentage over for en allieret, at Grønland er et velfungerende demokratisk land med et retssamfund. 

– Det er trættende at skulle gentage overfor en allieret, at Grønland er et velfungerende demokrati og dermed et retssamfund – beboet af et folk med egen kultur og et tilhørsforhold til landet. Men det er den virkelighed vi lever i og må agere i. Så vi må gentage vores budskab overfor omverden endnu en gang. Men det må efterhånden stå klart for alle, at den amerikanske udenrigspolitiske linje er baseret på en ekspansionistisk nationalisme, som jeg havde håbet hørte fortiden til. Det er ikke bare Grønland der er ramt af dette. Det har også påvirket Panama, Venezuela, Canada, Cuba og Ukraine, siger hun. 

 Flest svar fra Nuuk 

Spørgeskemaet kunne udfyldes af alle personer i Grønland på 15 år og derover. I alt deltog 308 personer. Flest svar kom fra Nuuk. Alle kommuner og flere mindre bosteder er dog repræsenteret. 

Selvom undersøgelsen ikke er repræsentativ, da det er tilfældigt hvem der har set linket og svaret på undersøgelsen, så giver den et billede af, hvordan en del i befolkningen tænker og har det, siger forskerne.