Karina Zeeb (N), Patrick Abrahamsen (D) og Malu Ostermann (A) er folketingskandidater fra tre forskellige partier. Men de har også noget væsentligt til fælles.
De har alle tre personlig erfaring fra en del af retsområdet i Grønland, som stadig hører under den danske stat. De lover også alle tre, at det vil stå højt på deres dagsorden at ændre og forbedre systemet, hvis de en dag får chancen i Folketinget.
Hvad ville de så gøre, hvis de havde indflydelsen? Det kan du læse mere om her.
Karina Zeeb er jurist og folketingskandidat for Naleraq. Hun kender retssystemet fra arbejde i anklagemyndigheden, og hun fastslår, at der mangler midler på retsområdet.
– Jeg vil sørge for, at finansieringen bliver bragt på bordet i Folketinget for at sikre en ligestillet retssikkerhed, der lever op til internationale standarder, siger Karina Zeeb.
– Uligheden i retsvæsenet mellem Danmark og Nunarput er uacceptabel, mener hun.
Den danske justitsminister sendte sidste år 850 millioner kroner fordelt over fire år. Det betyder noget, men løser ikke alle problemer, påpeger Naleraqs kandidat.
– Det er rigtigt, at der kommer flere penge i fire år. Hvad sker der så i 2030? Den øgede støtte skal gøres vedvarende, indtil den tid hvor vi er klar til at opbygge vores eget retsvæsen.
– Jeg vil gerne have en reform af retssystemet. Vi skal have en kriminallov og en retsplejelov, der lever op til internationale standarder, siger Karina Zeeb.
Hun understreger, at ny lovgivning samtidig skal opbygges efter kalaallit-værdier.
Hvad ønsker du mere konkret?
– Vi skal stadig have et princip om resocialisering af gerningsmænd. Men ser vi på den internationale standard, så er det et princip, man især bruger til unge eller førstegangsforbrydere, ikke til alle kriminelle.
– Det vil også sige, at vi skal have nogle klare rammer for, hvilke foranstaltninger bestemte forbrydelser skal give, ligesom man har andre steder.
Zeeb mener også, at grønlændere mangler retssikkerhed i Danmark. Det gælder både i sociale sager og i straffesager, siger hun.
– Der kommer jo ikke en tolk, hver gang en grønlænder bliver sigtet. Det er ikke kun et problem i Danmark, men også her. Vi skal altid have professionelle tolke klar til de borgere, der har brug for dem, understreger Karina Zeeb.
Patrick Abrahamsen er tidligere politibetjent, nu hoist-operatør og stiller op for Demokraatit. Han understreger, at der skal ske forbedringer i flere led af systemet.
– Vi kan starte med betjenten på gaden. Lige nu har Grønlands Politi et stort problem med at rekruttere og fastholde betjente. Det gælder for det første de lokale, dobbeltsprogede betjente.
– Der er kommet en ny og forbedret lønningspakke, og det er godt arbejde af de foregående medlemmer af Folketinget. Men der er lang vej endnu for at sikre tryghed og nær kontakt til borgerne.
Patrick Abrahamsen bemærker, at der er meget lang sagsbehandlingstid for en del kriminalsager i retssystemet.
– Der fører blandt andet til en del domme, der tager hensyn til den lange ventetid, og det har en konsekvens for retsfølelsen hos den forurettede, påpeger han.
Synes du, folk generelt bliver foranstaltet for mildt for voldskriminalitet og lignende?
– Nej, i den sammenhæng handler det ikke om strafferammen. Men hvis vi kan behandle sagerne hurtigt og effektivt, så kan folk få de rigtige straffe, frem for at de får rabat efter mange års ventetid.
Derudover er det også et væsentligt problem, hvis der går for længe, før en dømt person kommer ind at sidde, påpeger Abrahamsen.
Det skal løses med en oprustet kapacitet i de grønlandske anstalter, så folk hurtigt kan afsone deres gæld til samfundet.
– Det skal vi gøre af hensyn til offeret og familierne – men også fordi det er rigtigt over for den dømte person. Måske har vedkommende bygget et nyt liv op efter en dom, og så er det ikke fair, at samfundet meget senere går ind og underminerer det.
– Nu skal vi sørge for, at staten bliver holdt fast på forbedringerne, og nye midler bliver brugt bedst muligt. Forhåbentlig med to mandater fra Grønland, som arbejder tæt sammen og ikke mod hinanden som tidligere set, siger Patrick Abrahamsen.
Malu Ostermann er personalekonsulent i selvstyret og stiller op for Atassut. Hun har modsat de to andre ikke arbejdet professionelt med retsvæsenet.
Men som domsmand i Qeqqa Kredsret har hun været med til at sørge for, at almindelige borgere medvirker, når der fældes dom i kriminalsager.
Det har også været med til at forme hendes holdning til retssystemet:
– Jeg vil arbejde for en bedre retssikkerhed og retsfølelse. Det vil blandt andet sige strengere lovgivning. Helst skal vi ændre vores kriminallov til en straffelov, hvor de kriminelle bliver straffet hårdere, siger Malu Ostermann.
Hvorfor skal de straffes hårdere?
– Vi ved jo, at der er fleregangsforbrydere, der bare bliver ved og ved med at begå forbrydelser. Det skal vi have stoppet. Særligt vil jeg gerne have straffet seksualforbrydere hårdere, end det sker nu.
Men hvad hjælper det at straffe dem hårdere?
– For mig er det meget et spørgsmål om rimelighed. Jeg synes, det er helt urimeligt, når jeg hører om voldtægter og andre krænkelser, der kun giver et par måneder i anstalten. Det er en joke. Nej, lad os hellere gøre noget for ofrene, der går igennem livet med livslange ar på sjælen.
Malu Ostermann ser gerne, at Grønland hjemtager området for kriminalloven, der foreløbig hører under den danske justitsminister og Folketinget.
Hun mener i øvrigt, at Grønland bør overveje en vidtgående metode til nogle af de mest farlige forbrydere, nemlig medicinsk kastration.
– I de tilfælde hvor folk begår grove krænkelser flere gange, synes jeg, at det skal være en mulighed. Medicinsk kastration ville være en hjælp til at undgå flere krænkelser og kunne være et vilkår for at komme ud i samfundet igen.
Medicinsk kastration vil sige, at en mand modtager medicin, der påvirker hormonerne og således nedsætter sexdriften. Målet er at nedsætte risikoen for fremtidige overgreb.
– Her skal man huske på, at medicinsk kastration kun er midlertidig, understreger Malu Ostermann.
