I december indgik den danske regering og et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale, der skal sikre individuel godtgørelse til de grønlandske kvinder, der er omfattet af spiralsagen.
Erstatningsordningen har sidenhen været i høring. Men ikke blandt civilsamfundsorganisationer i Grønland.
Det skriver Rådet for Menneskerettigheder (IPPS) i en pressemeddelelse, hvor de retter hård kritik mod det danske Indenrigs- og Sundhedsministerium.
Udeladelsen af civilsamfundsorganisationer i Grønland får IPPS til at kalde høringsprocessen for værende i strid med bindende regler i international ret, der beskytter både retten til deltagelse og retten til ikke diskrimination:
- De kvinder, som denne sag drejer sig om, er udelukkende inuit. Og cirka 70-75 procent af alle inuit i Kongeriget Danmark bor i Grønland. Når vi samtidigt ser af høringslisten, at blandt andre Dansk Tatoveringsforening, Dansk Transplantationsforening og danske tobaksproducenter er blevet inviteret til at kommentere på lovforslaget, så undrer vi os over hvilke begrundelser det danske Indenrigs- og Sundhedsministerium har haft for at udelade at sende lovforslaget til høring i civilsamfundsorganisationerne i Grønland.
- Uanset hvad årsagen til udeladelsen er, så er det en fejl, der ikke må ske igen, siger formand for IPPS, Tukumminngiaq Olsen Lyberth.
Bekymringspunkter i lovforslaget
Lovforslaget skal sikre godtgørelser igennem forsoningsfonden til de potentielt 4.500 kvinder, der fra 1960 og frem til 199, fik antikonception uden deres viden eller samtykke. Det giver mulighed for at udbetale 300.000 kroner til hver af de berørte kvinder, hvilket er på niveau med den godtgørelse som Naalakkersuisut har afsat til kvinder, der mod deres vilje fik antikonception efter 1992 under Hjemmestyret og Selvstyret.
Men der er også problemer med selve lovforslaget, skriver IPPS. De har efter høringsfristens udløb fået tilsendt et forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af erstatningsloven.
I et 12 sider langt høringssvar til anordningsforslaget udtrykker IPPS sin bekymring over en række centrale menneskerettighedsproblemer.
Blandt andet er der i lovforslaget fastsat en ansøgningsfrist, som betyder, at ansøgninger om erstatning kan indsendes indtil 1. juni 2028.
International menneskerettighedslovgivning gør det klart, at forældelsesfrister ikke finder anvendelse på grove krænkelser af international menneskerettighedslovgivning og nationale forældelsesfrister må ikke være urimeligt restriktive, skriver Rådet for Menneskerettigheder.
Dertil opdager læger i dag stadig prævention hos kvinder, som ikke anede, at de fik præventionen opsat. Ansøgningsfristen bør derfor ifølge IPPS fjernes helt, da den uretmæssigt begrænser disse kvinders ret til at få erstatning.
Hele perioden var dansk ansvar
Desuden mener IPPS, at erstatningsordningen skal gælde alle kvinder, der har fået ufrivillig prævention, uanset tidspunkt, da menneskerettighederne er den danske stats ansvar, uanset at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992.
Sermitsiaq har kontaktet Indenrigs- og Sundhedsministeriet for en kommentar på kritikken fra IPPS, hvortil de svarer:
"Da regeringen er gået af, og ministeriet er overgået til at fungere som et forretningsministerium, besvares pressehenvendelser som udgangspunkt ikke. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan derfor aktuelt ikke kommentere på lovforslag, der var sendt i høring før valget."
