Professor i folkeret: Meget alvorlig kritik af Danmark

I et 11-siders langt brev retter 3 FN-specialrapportører en skarp kritik af de danske myndigheder for mulige krænkelser af grønlandske familiers menneskerettigheder. 

Kritik af brugen af FKU-test

De tre specialrapportører Reem Alsalem, Albert K. Barume og Ashwini K.P., der er rapportører inden for henholdsvis vold mod kvinder og piger, oprindelige folks rettigheder og racisme og intolerance, har set nærmere på grønlandske Keira Alexandra Kronvolds tvangsanbringelsessag, som de bruger som udgangspunkt for en generel bekymring i forhold til de danske myndigheders brug af ikke-tilpassede psykologiske test i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser i sager med grønlandske familier. 

Selvom testene ifølge loven ikke længere må anvendes, og at der i stedet skal benyttes en ny særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur under VISO i Socialstyrelsen i sager med grønlandske familier, så danner tidligere anvendte tests, fortsat grundlag for kommunernes beslutninger om en tvangsfjernelse, lyder bekymringen. 

Dertil rejser de tre specialrapportører en bekymring i forhold til, at børn fjernes fra deres grønlandske forældre for at blive anbragt hos danske plejeforældre, hvilket kan have en negativ indvirkning på deres kulturelle og sproglige identitet. 

Kritiske spørgsmål til socialministeriet 

De tre specialrapportører har stillet en lang række spørgsmål til Socialministeriet herunder om de standardiserede tests stadig anvendes, selvom de officielt ikke må benyttes længere. Samt om hvordan stereotype vurderinger af kulturelle normer undgås og i hvilken grad oprindelige folk, grønlandske organisationer og fagfolk har været involveret i planlægning, implementering og evaluering af initiativer i VISO og deres arbejdsmetoder. Endelig stilles der også spørgsmål til oplysninger om grundlag for tvangsfjernelser fra fødslen og hvilken støtte kvinder, der får tvangsfjernet børn fra fødslen får tilbudt. 

Sermitsiaq har også set Socialministeriets svar, hvor de for det første forklarer, at der aktuelt ikke er en regering på plads i Danmark. Dernæst foreslår de, at der arrangeres et personlige møde i Geneve eller alternativt et møde i København, hvor der også er mulighed for et besøg i Odense, hvor den særlige enhed under VISO holder til. 

"Under et møde kan vi gennemgå de generelle rammer for den nyligt oprettede specialiserede enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle anliggender i VISO, det danske retssystem og det danske system for levering af social støtte, afklare eventuelle punkter eller spørgsmål og undersøge de næste skridt.", skriver  departementschef Julie Grunnet Wang. 

En alvorlig sag for Danmark

Foreholdt både brevet fra FN-specialrapportørerne og svaret fra ministeriet, siger professor emeritus i Folkeret, Frederik Harhoff, at det her er en alvorlig sag for den danske regering. 

– Jeg kan ikke se andet end at anvendelse af FKU-test i grønlandske familiers sager er i strid med grundlæggende forvaltningsretlige regler, fordi de ikke tog tilstrækkeligt hensyn til de særlige sproglige, sociale og kulturelle forhold, der gjaldt - og fortsat gælder - for mange grønlandske kvinder og deres familier i både Grønland og i Danmark. Den måde FKU-undersøgelserne er gennemført på blev derfor utvivlsomt oplevet som stærkt krænkende og traumatiserende for de berørte i de sager, der endte med en tvangsfjernelse. 

Al kommunikation bør foregå på grønlandsk

Frederik Harhoff understreger, at al kommunikation mellem en kommune, de sagkyndige og en grønlandsk borger bør foregå på grønlandsk. Det var derfor en oplagt fejl, at kommunerne ikke benyttede tolk og grønlandske sagkyndige i de fleste af disse situationer. 

Hvor alvorligt er kritikken fra FN? 

– Det er klart usædvanligt. Jeg synes det er dybt alvorligt.

Hvad mener du at der bør gøres nu? 

– For de børn der er blevet myndige, er der næppe noget at gøre - andet end at vurdere, om der er grundlag for erstatning. Men for de børn, der endnu ikke er myndige, må sagerne formentlig gennemgås igen af grønlandske psykologer og fagfolk med henblik på at vurdere, om afgørelserne skal ændres, og om der efter omstændighederne er grundlag for at yde erstatning til de forældre, der uretmæssigt fik deres børn tvangsfjernet, og eventuelt også til de plejefamilier, der nu må give børnene tilbage, såfremt der træffes beslutning herom, siger Frederik Harhoff. 

Ny gennemgang af sagerne

Frederik Harhoff mener, at det i alle tilfælde må være børnenes tarv, der skal prioriteres ved en eventuel ny gennemgang af de 406 aktuelle anbringelsessager, hvor dette endnu er muligt, og at gennemgangen i så fald må fremskyndes.

Han tilføjer, at arbejdet med at gennemgå disse sager påny vil være kolossalt omfattende og i sagens natur vil være stærkt belastende for både mødrene, deres familier og ikke mindst for de børn, der blev tvangsfjernet - navnlig i de ældste sager. Det kan derfor ikke udelukkes, at omkostningerne, traumerne, fortvivlelsen og smerten ved at genoptage sagerne i flere tilfælde vil vise sig at være større end den tilfredsstillelse, der kan opnås ved at omgøre beslutningen om tvangsfjernelse i sin tid. Navnlig her vil spørgsmålet om erstatning være den rimeligste udgang. 

Det forlyder at FN's specialrapportør Reem Alsalem kommer til Danmark i næste uge.