Landsretten har afgjort sagen om svigt af 3-årig

5. november sidste år blev en 28-årig mand dømt i Sermersooq Kredsret efter kriminallovens paragraf om krænkelse af familie eller husstand.

Dommen lød dengang på tre måneder i anstalt. 

Manden blev dømt, fordi han tog på værtshus lidt efter midnat 19. januar 2025 og efterlod sin 3-årige søn i en periode frem til dagen derpå. Morgenen efter gik drengen ud i koldt vejr bare iført underbukser for at lede efter sin far i Nuussuaq.

Den 28-årige mand har tilstået i kredsretten, men ankede alligevel til Grønlands Landsret i håbet om en mildere afgørelse. 

Det lykkedes for ham, idet landsretten onsdag eftermiddag har ændret hans dom fra tre måneder i anstalten til 80 timers samfundstjeneste. 

Landsretten uddybede ikke ved domsafsigelsen, hvorfor den var nået frem til et andet resultat end kredsretten. 

Enkeltstående tilfælde

Den dømte mand var tydeligt berørt af situationen under rettens gennemgang og bevidst om, at han havde begået en stor fejl. Det var vigtigt for ham og hans forsvarer at fremhæve, at hændelsen i januar langtfra er normal opførsel fra hans side.

– Det er en alvorlig sag. Men jeg vil understrege, at det er et engangstilfælde. Et enkeltstående tilfælde på en enkelt dag. Det er vigtigt at huske, sagde forsvareren, Naja Joelsen. 

Den lille dreng bor i dag hos en plejefamilie i Nuuk. Ifølge forsvareren skyldes det kun den 28-årige fars boligsituation, at drengen nu bor et andet sted. 

– Han har ikke misbrugsproblemer på nogen måde, sagde Naja Joelsen i retten. 

Ikke tidligere sager 

Den 28-årige mand arbejder uden for Nuuk, men stræber efter en situation med fast arbejde og passende bopæl i byen. Det fortalte han selv, da dommeren gav ham det sidste ord i sagen, inden domsmandsretten gik ud for at votere. 

– Jeg kan ikke undvære min søn, sagde han. 

Sagen var ekstra vigtig, fordi det tilsyneladende er den første dom fra Grønlands Landsret efter paragraffen om krænkelse af familie eller husstand. Det var i hvert fald ikke lykkedes anklager eller forsvarer at finde tidligere grønlandske sager. 

Dermed kan udfaldet af denne sag få betydning for lignende tilfælde i fremtiden. 

Sagens særlige karakter gjorde også, at forsvareren havde udbedt sig domsmænd i retten. De medvirker som regel ikke i tilståelsessager. Men landsretten besluttede at imødekomme forsvarerens ønske i denne sag.