Kritiske råstoffer fra Grønland er vigtige for EU

EU har en ambition om, at 40 procent af de strategiske råstoffer skal forarbejdes i EU senest i 2030.Men det mål synes man at være meget langt fra, lyder kritikken fra Den Europæiske Revisionsret, der fører tilsyn med forvaltning af økonomien. 

Man risikerer at mangle råstoffer til sin energiomstilling. Og det går for trægt med at sikre forsyningskæderne. Det er konklusionen fra Den Europæiske Revisionsret, der mandag fremlagde sine resultater på et onlinepressemøde for internationale journalister herunder fra Sermitsiaq. 

EU er sårbar

Det var medlem af Revisionsretten, den tidligere udenrigsminister i Estland, Keit Pentus-Rosimannus, der holdt pressemødet, hvor hun blandt andet sagde, at som situationen er i dag, så er EU afhængig af andre landes produktioner for de fleste kritiske råmaterialer, som EU har brug for til både forsvar og energiomstilling. 

– Dette gør os sårbare og undergraver vores mål om at være en stærk, uafhængig geopolitisk magt. Især hvis nogen af vores handelspartnere beslutter sig for at gøre den afhængighed vi har, til et våben, lød det fra Keit Pentus-Rosimannus. 

To grønlandske projekter 

Selvom EU er opmærksom på risiciene og har taget vigtige skridt i de senere år for at forbedre forsyningssikkerheden af kritiske materialer ved blandt andet at udpege og støtte særlige strategiske råstofprojekter herunder i Grønland, så er udfordringen, at det går alt for trægt med projektudviklingen.  

I Grønland har EU udpeget to strategiske råstofprojekter: GreenRoc Strategic Materials grafit-projekt i Sydgrønland og Greenland Resources molybdæn-projekt i Østgrønland. Sidstnævnte er også nævnt som et eksempel på et projekt, der kunne opnå direkte støtte til opstarten fra EU-Kommissionen.

Kæmpe skridt i den rigtige retning

I december udtalte Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen, at det var et kæmpe skridt i den rigtige retning, at EU nu også kunne hjælpe med finansiering til at komme i gang med et råstofprojekt.

 ”Det har ikke tidligere været muligt for EU at støtte mineprojekter direkte, hvilket har været en hæmsko i det igangværende kapløb om adgangen til mineraler. Fra grønlandsk side har vi advokeret for en mulighed, som den EU-kommissionen nu har vedtaget. Det kommercielle kapitalmarked er presset, og mange råstofprojekter har behov for offentlig støtte eller opbakning for at komme i gang.” 

Grønlands reserver er vigtige for EU

Tilbage på pressemødet, blev Keit Pentus-Rosimannus spurgt ind til, hvordan EU-Kommissionen så på mulighederne i Grønland, hvortil hun svarede: 

”Grønland er et af de lande, som EU har et strategisk partnerskab med, og Grønland er selvfølgelig en vigtig partner. For nylig blev der også lanceret et projekt, som også vil blive finansieret af EU, så selvfølgelig er de reserver, som Grønland har, vigtige for EU, og forhåbentlig vil det grønlandske folks også anerkende dette, lød det.