Fredag formiddag er Kong Frederik i gang med den sidste del af sin aktuelle rejse til Grønland.
Besøget fra kongen blev indledt onsdag i Nuuk, og torsdag var kongen i Maniitsoq, inden han torsdag eftermiddag rejste til Kangerlussuaq.
Fredag morgen og formiddag besøger Kong Frederik Arktisk Basisuddannelse, inden han rejser til Danmark.
Elever fra uddannelsen vil fremvise deres lejr og dele erfaringer med at operere i terrænet.
Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), er sammen med kongen i Kangerlussuaq.