Grønland kan for 3. gang blive kongemager

– I kan blande jer, og I skal blande jer, siger det erfarne folketingsmedlem Aaja Chemnitz til Grønlands to nye folketingsmedlemmer, som bliver valgt tirsdag 24. marts.

– Hvordan har du selv navigeret i farvandet mellem Danmark og Grønland?

– Jeg blev valgt som »Grønlands frie stemme« i 2015, og det har været vigtigt for mig at samarbejde bredt i Folketinget, men også turde bruge mit mandat aktivt til at blande mig i dansk politik, hvis det på den lange bane tjener Grønlands sag. Det er ikke 1-til-1, som du får ud af det, men du sikrer dig et godt samarbejde, hvis du fremstår som en troværdig og loyal samarbejdspartner, siger Aaja Chemnitz til Sermitsiaq.

Dermed kommer hun en mulig kritik af de grønlandske medlemmer i forkøbet, når forhandlingerne om en ny regering begynder på Christiansborg natten efter folketingsvalget om 11 dage.

Det er ingen nyhed, at den, der kan tælle til 90 blandt de 179 folketingsmedlemmer, bliver statsminister. Nyheden to uger inde i valgkampen er, at de fleste meningsmålinger fordeler de 175 danske pladser så mudret i rød og blå blok, at en eller begge grønlandske folketingsmedlemmer kan afgøre, hvem der bliver statsminister i det ganske kongerige.

Ved folketingsvalget i både 1960 og 1971 leverede Grønland det 90. mandat til en regering, ledet af Socialdemokratiet. Forfatteren Paul Hammerich skriver i sin Danmarkskrønike om VK-oppositionens »næsten hysteriske raseri«, da det grønlandske folketingsmedlem Mikael Gam efter valget i 1960 blev præsenteret som SR-regeringens 90. mandat - og Grønlandsminister.

Stadig et arbejde at udføre

Også Aaja Chemnitz har i løbet af sine snart 11 år som folketingsmedlem fået sat spørgsmålstegn ved sin legitimitet i Folketinget, når hun deltager i debatter og afstemninger på områder, som andre medlemmer opfatter som rent danske anliggender. For eksempel afskaffelsen af St. Bededag i Danmark, men ikke på Færøerne og i Grønland, eller afvisning af oppositionens mistillidserklæring til klimaministeren.

– Vi bliver nogle gange udfordret, men jeg svarer hver gang, at jeg er lige så demokratisk valgt som dem, der kritiserer min aktive deltagelse i Folketingets arbejde, siger Aaja Chemnitz til Sermitsiaq.

Også i Grønland er der sat spørgsmålstegn ved Folketingets relevans for Nordatlanten i en tid med forfatning og selvstændighed, men Aaja Chemnitz afviser, at tiden er løbet fra de grønlandske folketingsmedlemmer.

– Folketinget lovgiver om 30 sagsområder, som endnu ikke er hjemtaget, blandt andet profilerede områder som politi, domstole og kriminalforsorg og fødevare- og veterinærområdet. Folketinget vedtager også de danske love, som gælder de 17.000 grønlændere bosat i Danmark. Så der venter stadig et arbejde for de nye folketingsmedlemmer efter 24. marts.

To grønlandske ministre…

Ved folketingsvalget 1. november 2022 fik blå blok fra Moderaterne til Dansk Folkeparti i alt 88 mandater, og selv med et borgerligt medlem fra Færøerne var det ikke nok til et flertal på 90 medlemmer. På valgnatten spurgte Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen, om Aaja Chemnitz ville være det 90. mandat i blå blok. Svaret var »nej tak«, og i stedet blev en regering dannet hen over midten i dansk politik. Heller ikke SVM-regeringen kunne tælle til mere end 89, men de fire nordatlantiske medlemmer spændte et sikkerhedsnet under regeringen, som overlevede i næsten 3 ½ år.

Det var dog langt fra første gang, at Grønland leverede det 90. mandat.

Efter grundlovsændringen i 1953 består Folketinget af 179 medlemmer: 175 fra Danmark, to fra Færøerne og to fra Grønland.

Skolemanden Augo Lynge gik til valg i 1953 på sloganet »De to grønlandske folketingsmænd skal tjene Grønlands sag« - et slogan, som lige siden har været ledestjerne for alle folketingsmedlemmer.

De to grønlandske folketingsmænd (!) deltog ikke i regeringsdannelserne i 1950’erne. I 1953 dannede statsminister Hans Hedtoft og Socialdemokratiet en mindretalsregering med Radikale Venstre som støtteparti. I 1957 dannede Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Retsforbundet en flertalsregering med H. C. Hansen som statsminister.

Men i 1960 kom Grønland i centrum.

H. C. Hansen døde 19. februar 1960, og afløseren Viggo Kampmann udskrev valg 15. november 1960. Viggo Kampmann satsede på at fortsætte som statsminister, men sammen med Det radikale Venstre (Retsforbundet kom ikke over spærregrænsen) manglede han et enkelt mandat for at nå det magiske flertal på 90.

Forfatteren Paul Hammerich skriver i sin Danmarkskrønike:

»Da resultatet af det grønlandske valg forelå den 16. november, var det nordgrønlandske mandat gået til skoledirektør Mikael Gam, Godthåb. Den jyskfødte pædagog havde en fortid i Silkeborg Radikale Ungdom, men vigtigere var, at han nu sad på en stemme i tinge. Så da Kampmann allerede tre dage efter valget præsenterede sit andet ministerium, hed grønlandsministeren - til VK-oppositionens næsten hysteriske raseri – Mikael Gam«.

Valget var kontroversielt både i Danmark og Grønland.

AGs redaktør Jørgen Fleischer skrev om valget af en dansker som grønlandsk folketingsmedlem:

»Valget af Gam viser, at de mange smukke ord om dansk-grønlandsk samarbejde ikke bare er tomme fraser. Vi skal ikke have congolesiske tilstande heroppe. Udviklingen skal gå støt fremad, og ledetråden i dette arbejde skal være: Det bedste for landet«.

Mikael Gam blev kaldt for Gáme, og folkeskolen Gammeqarfik i Aasiaat er opkaldt efter ham.

11 år senere var den gal igen.

VKR-regeringen med statsminister Hilmar Baunsgaard tabte folketingsvalget 22. september 1971, som gav Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti 87 mandater. Paul Hammerich skriver i sin Danmarkskrønike:

»Socialdemokratiet høstede som ventet den færøske præst Johan Nielsens og den grønlandske jurist Knud Hertlings mandater, men manglede endnu et mandat. Hin ene var en 33-årig højskolelærer i Holsteinsborg, Moses Olsen, der som sin gammeltestamentariske navnefælle tog sig god tid, før han kom ned fra bjerget.

– Min lillefinger stritter til venstre, sagde han profetisk til BT. Men da han inviterede Krag og Baunsgaard til drøftelse i Godthåb, sagde begge nej tak til at deltage i auktionen. Så valgte Moses Olsen kulør. Han pegede på Jens Otto Krag, men da var Knud Hertling, som fra starten havde valgt side, allerede udnævnt til Grønlandsminister«.

Knud Hertling støttede som grønlandsminister 1971-73 ønsket om hjemmestyre, og efter Landsrådets anmodning i 1972 nedsatte han et udvalg af grønlandske politikere til at forberede forhandlingerne.

… måske en tredje

Siden 2001 har Siumut og Inuit Ataqatigiit sat sig tungt på Christiansborg, men det kan ikke tages for givet, at Grønland støtter rød blok efter 24. marts.

De to seneste valg er vundet af Inuit Ataqatigiits Aaja Chemnitz og Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam, som imidlertid ikke genopstiller. Alle bolde er kastet op i luften, og både Demokraatit og Atassut stiller med stærke folketingskandidater for at vinde Grønlands første blåt mandat i 25 år. Selv et enkelt mandat i Nordatlanten kan få afgørende betydning for valget mellem en blå og rød statsminister.

I 1960 og 1971 blev de grønlandske folketingsmedlemmer, som leverede det 90. mandat, belønnet med en post som Grønlandsminister. Det er ikke muligt i dag al den stund, at Grønlandsministeriet lukkede i 1987 med Mimi Stilling Jakobsen som den allersidste Grønlandsminister.

Aaja Chemnitz finder, at Grønland ofte bliver stedmoderligt behandlet i de enkelte ministerier, og hun har siden 2015 sat en arktisk minister i spil. Hvis regeringsforhandlingerne efter 24. marts omfatter en arktisk minister, vil en grønlandsk politiker være et oplagt bud.

– Hvis du vil have ultimativ indflydelse i politik, skal du sidde med ved regeringsbordet, siger Aaja Chemnitz til Sermitsiaq i dag.