Første nationalpark etableres i mere end 50 år

Et af de første initiativer bliver at give nationalparken et grønlandsk navn, og borgerne vil i nær fremtid blive inviteret til at deltage i en navnekonkurrence.
Offentliggjort

Departementet for Miljø etablerer en nationalpark i Vestgrønland mandag den 1. juni. Det sker i samarbejde med Qeqqata Kommunia og Kommune Qeqertalik, der begge har kommunegrænser med nationalparken.

Det er første gang i mere end 50, at Grønland får etableret en ny nationalpark.

Formålet er at bevare områdets natur og landskaber for kommende generationer og sikre borgernes fortsatte mulighed for traditionel brug af området, ligesom turismen kan udvikle sig til gavn for lokalsamfundene.

- Med etableringen af Vestgrønlands Nationalpark tager vi et vigtigt skridt for at beskytte de enestående naturværdier i Vestgrønland til gavn for både nuværende og kommende generationer. Det er en nationalpark skabt af Grønland selv, der sikrer, at borgerne fortsat kan bruge området, som de altid har gjort, mens vi samtidig skaber nye muligheder for lokal udvikling og bæredygtig turisme, siger Naalakkersuisoq for Miljø, Natur, Energi og Forskning Jørgen Rosbach (D).

Lokal initiativ

Forberedelserne til etablering af nationalparken blev igangsat i 2020 af Kommune Qeqertalik, Qeqqata Kommunia og Wild Nature Foundation.  Naalakkersuisut har med støtte fra EU’s Grøn Vækst-program sikret finansiering til størstedelen af arbejdet med nationalparken. Igennem årene er der afholdt flere borgermøde i kommunerne for inddrage borgerne i processen.

- For Qeqqata Kommunia har det været afgørende, at nationalparken både bidrager til at beskytte nogle af Grønlands mest enestående naturværdier og samtidig tager hensyn til den måde, området traditionelt er blevet brug til jagt og fiskeri gennem generationer, siger borgmester i Qeqqata Kommunia Malik Berthelsen (S).

Borgmester i Kommune Qeqertalik udtrykker glæde over at flere aktører har være indover projektet for at sikre bedst mulig betingelser for natur og mennesker. Blandt andet har forskere og fangere været med at sikre viden om området, der nu etableres som nationalpark.

- Det har været afgørende for os, at lokal viden ikke blot er blevet hørt, men også har haft reel indflydelse på det endelige resultat, så vi sikrer en nationalpark, der tager hensyn til den traditionelle brug af området nu og i fremtiden, siger borgmester i Kommune Qeqertalik Simigaq Heilmann (D).

Tre hovedfokus

Vestgrønland Nationalpark dækker et stort område mellem Kangerlussuaq og Diskobugten.

Nationalparken er etableret med tre hovedformål:

Endvidere er det forklaret, at området kan være åben for fangst i fangsperioder for befolkningen.

Et af de første initiativer bliver at give nationalparken et grønlandsk navn, og borgerne vil i nær fremtid blive inviteret til at deltage i en navnekonkurrence, oplyser departementet for miljø.