Onsdag skal et lovforslag, der vil ændre folkeskolen behandles i Inatsisartut, og det får en gruppe af forskere og børnerettighedsorganisationen MIO til at råbe vagt i gevær. De har betydelige forbehold overfor centrale elementer i forslaget.
Lovforslaget vil blandt betyde, at yngstetrinnet (1. til 3. klasse) fremover kan få langt færre undervisningstimer og skoledage. Som konsekvens af dette bliver også antallet af fag reduceret. Grønlandskundervisningen skal styrkes på yngstetrinnnet, mens dansk og engelsk først indtræder som
egentlige undervisningsfag fra 4. klasse.
MIO er kritisk over flere elementer i forslaget og processen, blandt andet burde der ifølge MIO have været et tættere samarbejde med Ilisimatusarfik, som både inddrager børn i forskning og har en indgående viden om folkeskolen, i arbejdet med lovforslaget.
Kortere skoleår vil gå ud over de børn med størst behov
Rettighedsinstitutionen er desuden meget uenig i forslaget om, at børn på yngstetrinnet skal kunne have et skoleår på 180 dage frem for 200:
- For mange børn er skolen et sted med struktur, fællesskab, læring og stabile voksne relationer. Kortere skoleår kan ramme børn meget forskelligt og risikerer især at gå ud over dem, som har størst behov for trygge rammer i hverdagen, skriver MIO i et åbent brev til Naalakkersuisut om lovforslaget.
MIO frygter ligeledes, at forslaget ikke tager fat om grundlæggende problemer som lærermangel og mangel på godt undervisningsmateriale:
- Nyere forskning fra Ilisimatusarfik peger på lærermangel og udfordringer med kvaliteten i undervisningen flere steder her i landet. Derfor savner MIO, at reformen tager fat i roden til problemerne: Hvordan sikrer vi nok kvalificerede lærere? Hvordan styrker vi undervisningen? Hvordan sikrer vi gode materialer i alle skoler, spørger rettighedsinstitutionen.
Forskere peger på en stribe problemstillinger
Forskere har allerede under høringsprocessen tidligere i år udtrykt kritik af forslaget. Der er blevet lyttet til dele af deres indvendinger, men de har stadig store forbehold, skriver de i et indlæg sendt til Sermitsiaq.
Forskergruppen består af lektor Lars Demant-Poort, adjunkt Louise Pindstrup Scavenius, professor Rikke Ørngreen, institutleder Britta Lohmann, adjunkt Ivalo Mathiassen og PhD-studerende Kirsten Føns. De peger blandt andet på følgende problemstillinger:
Har indsendt alternativt forslag
Forskerne understreger, at deres bekymringer tager udgangspunkt i den forskning, der gennemføres på Institut for Læring gennem Grønlands Forskningscenter for Læring og Uddannelse, samt internationalt anerkendt forskning.
Forskerne kommer også med konkrete input til, hvordan politikerne i stedet kan udnytte den allerede eksisterende lov til at etablere en enklere skoledag for yngstetrinnet. Det drejer sig blandt andet om at samle fagene i fem fagområder, og så nøjes med maksimalt at undervise i to fagområder i løbet af en uge.
Forslaget er sendt til Naalakkersuisut tidligere på året, oplyser forskerne.
