Det ser ud til at blive et tæt opgør mellem rød og blå blok i Danmark. Det kan betyde, at de grønlandske medlemmer af Folketinget kan få afgørende indflydelse på, hvem der bliver Danmarks næste statsminister.
Men Siumut vil ikke afsløre, hvem partiet foretrækker.
- Vi peger ikke på, hvem der skal være statsminister, det er op til de danske vælgere at beslutte, siger Siumuts formand Aleqa Hammond og fortsætter.
- Hvis vi skulle få en afgørende rolle, vil vores krav i forhandlingerne være de samme – uanset om det er rød eller blå blok.
Hvis Siumut ender med at få den afgørende stemme, vil partiet først se, hvem der er villig til at give mest.
- Vi vil samarbejde med dem, der kan sikre os mest muligt, siger Aleqa Hammond.
Forsvarsaftalen skal være et af kravene
Først og fremmest ønsker Siumut, at den dansk-amerikanske forsvarsaftale fra 1951 bliver fornyet, og at Grønland selv bliver medunderskriver.
- For nylig blev vi truet, selvom Danmark og USA ellers har en forsvarsaftale. De vilkår, der blev lavet under kolonitiden uden grønlandsk medejerskab, passer ikke længere til dagens Grønland, siger Aleqa Hammond.
Partiet vil arbejde med dem, der leverer resultater.
- Hvis man siger, at grønlændere og danskere skal behandles lige – og det siger de jo – så er det på tide at handle. Vi vil først se, hvem der faktisk vil handle, siger hun.
USA truede indtil for nylig med at overtage Grønland, endda med militær magt. Hvordan kan man forhandle med dem?
- Aftalen handler ikke om, hvordan amerikanerne skal opføre sig. Vi skal have klare svar: Hvor skal baserne ligge, hvor skal havnene være, hvor meget vil de udvide militært, og hvad er prioriteten i samarbejdet med NATO i Arktis? Alle spørgsmål handler om vores land og vores borgere, og derfor skal vi selvfølgelig være medejere af aftalen, siger Aleqa Hammond.
De har alle arbejdet langsomt
Statsminister Mette Frederiksen har i sin embedsperiode gjort flere markante ting i forbindelse med Grønland. For eksempel undskyldte hun i 2020, under sin første periode som statsminister, over for de børn, der blev sendt til Danmark som eksperiment i 1951.
Hun undskyldte også sidste år over for kvinderne, der var ofre for spiralkampagnen. Men ifølge Siumut bliver andre sager stadig forsømt. Det gælder blandt andet sagen om de juridisk faderløse, erstatningssagen for kvinderne i spiralsagen og sager om grønlandske børn i Danmark, der bliver anbragt uden for hjemmet.
- Vi kan ikke forestille os, at danskerne selv ville have ventet så længe, hvis de var blevet udsat for det samme. Hvis det virkelig havde været deres højeste prioritet, ville arbejdet være afsluttet. Derfor handler det ikke om rød eller blå blok – de har alle arbejdet langsomt, siger Aleqa Hammond.
