Opdateret: Flyet fra Billund er fløjet til Kangerlussuaq.
Dagens atlantfly fra Billund til Nuuk er blevet omdirigeret på grund af den kraftige blæst i Nuuk.
Air Greenland har onsdag formiddag oplyst på sin hjemmeside, at flyet fra Billund kunne risikere at skulle flyve til Kangerlussuaq på grund af forholdene i Nuuk.
På hjemmesiden Flightradar24 viser data, at flyet har været på vej mod Kangerlussuaq, så vendte det om og fløj mod Nuuk, hvorefter det igen fløj mod Kangerlussuaq, hvor det er landet.
- I tilfælde af at flyet må lande i Kangerlussuaq vil rejsende som skulle med flyet fra Nuuk, forvente at få en ny rejseplan, skriver Air Greenland.
Air Greenland oplyser i en tidligere opdatering, at dagens indenrigsflyvninger også kan blive påvirket af, at der er kuling og kraftige vindstød i Nuuk onsdag.
- Det er en god idé, at rejsende der skal flyve med Dash8, holder øje med deres mail og SMS da der kan ske forsinkelser, skriver Air Greenland.
Air Greenland holder fast i en afgang mellem Nuuk og Kulusuk.