Grønlands Politi efterlyste lørdag aften oplysninger fra borgerne om en 23-årig mands færden ved Ilulissat.
I et opslag på Facebook skrev Ilulissat Politi og Ilulissat Brandvæsnet lørdag, at en 23 årig mand gik ud i Ilulissats bagland lørdag, og han var ikke kommet retur.
Det blev også oplyst, at Arktisk Kommandos Challenger fly ville fortsætte eftersøgningen i løbet af natten.
Tidligt søndag morgen melder politiet, at manden er fundet i god behold.