Julehymnen der rører alle

Når alle i kirken står op og begynder at synge Inngilerpassuit, som er intro til julesalmen Guuterput qutsinnermiu, er der altid en højtidelig og bevægende stemning, hvor mange bliver rørt og fælder en lille tåre.

Hvorfor salmen betyder så meget for grønlænderne, og hvorfor den rører alle hjerter, har vi søgt at finde svaret hos præsten Aviaja Rohmann Pedersen fra Nuuk.

– Selve teksten kom til Rasmus Berthelsen i en drøm, mens han var i gang med at forberede sig til gudstjenesterne i julen. Historien fortæller, at han sad og skrev, da han blundede og drømte, at englene kom og sang for ham med en tekst, der senere blev til Guuterput qutsinnermiu.

– Den betyder meget for os grønlændere, fordi salmen er bygget på grønlandsk mentalitet og lavet til os, der taler det grønlandske sprog. Men også fordi den bliver sunget på Inukkooq, som var grønlændernes måde at synge på i gamle dage, siger Aviaja Rohmann Pedersen.

Salmen blev til i 1858, hvor kristendommen i Grønland kun var lidt over 100 år gammel. De fleste salmer, der blev sunget dengang, var oversat fra europæiske sprog.

– Dengang Guuterput qutsinnermiu blev til, må det have været meget svært at forklare et budskab, der blev til for næsten 2000 år siden, da Jesus blev født. Men med Guuterput qutsinnermiu blev Gud og Jesus pludselig nærværende for grønlænderne. Jesus blev født og døde også for os grønlændere. I teksten står der: ”inungaa” og ”inunni”, som er den betegnelse vi grønlændere bruger om os selv, og som i oversættelsen lyder ”jordens børn”.

– Den appellerer til os. På den måde bliver salmen nærværende, den taler til os inuit og vi bliver en del af det guddommelige. Salmen må have gjort et stort indtryk dengang. Ikke mindst fordi den også synges langsomt, som en inukkooq, som man gjorde det i gamle dage, siger Aviaja Rohmann Pedersen.

Simpel tekst

Guuterput qutsinnermiu er til alle tider blevet opfattet som særlig grønlandsk, også fordi den bryder den europæiske tradition med enderim i salmerne.

– I de gamle grønlandske sange har der ikke været enderim, og selvom kristendommen, allerede dengang Rasmus Berthelsen levede, var godt integreret i Grønland, kendte man stadig til at synge inukkooq. Og derfor er salmen den dag i dag stadig meget elsket og betyder så meget for grønlænderne, netop fordi den er grønlandsk i både tekst, som taler til grønlænderen og i melodien, som er den måde, man har sunget på tidligere, siger Aviaja Rohmann Pedersen.

Teksten er kort og meget enkel, men alligevel siger den det hele.

– Der er kun to vers, men den fortæller meget enkelt om Jesu fødsel, og at vi med hans fødsel bliver frelst og får evigt liv i himlen. Den fortæller, at vi er en del af det guddommelige. Derfor betyder salmen så meget for os, siger Aviaja Rohmann Pedersen.

I nedenstående danske oversættelse/gendigtning af Mathias Stork og Christian Ludwigs fra 1910 (Fredensborg, 2000, s. 290-1), er der indskrevet flere enderim i sangen, som dog ikke findes i den grønlandske version.

Dansk - Vor Gud

Intro

En engleskare stor

Steg i julenat ned til jord,

Sang for markens hyrder sødt i kor.

1.

Dig, Gud, vor Gud, i himmelhjelm,

Ske pris i Evighed!

Nu daler fred til jorden ned

Og fryd i hjærters Gem!

Jordens Børn!

I dag er Jer en Frelser Født.

2.

At Jesus Krist, Gud Herren stor,

Vor julegave god,

For os sin Hemmersal forlod,

Blev fred og Fryd paa Jord!

Jordens Børn,

For frelsen bringer Love og Tak.