Han er frisk, motiveret og klar til at arbejde. Men aldersgrænsen på 29 år spærrer for Kunuuti Kleemanns adgang til hellefiskefiskeriet. Han er 33 år gammel.
- Jeg føler mig magtesløs, og det er frustrerende, fortæller Kunuuti Kleemann til AG.
Alderskravet på 18-29 år for licenser til det kystnære hellefiskefiskeri blev oprindeligt indført for at styre hvor mange fiskere, der får adgang til kvoterne og samtidig give unge – ifølge naalakkersoq - bedre mulighed for at komme ind i erhvervet, fordi aldersfordelingen i jollefiskeriet var skæv.
- Man har tidligere ønsket både at begrænse tilgangen af nye fiskere i det kystnære hellefiskeri og prioritere unge fiskere på baggrund af aldersfordelingen, særligt i det kystnære jollefiskeri, svarer naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg, i et skriftligt svar.
Det har ikke været muligt for AG at få et mundtligt eller opfølgende interview med ham, som derfor har svaret skriftligt.
Afslag på afslag
Kunuuti Kleemann bor i Nuuk sammen med sin kæreste og deres to børn. Han har en gymnasial uddannelse, har gået på handelsskolen og er uddannet betonarbejder. Sidste sommer besluttede han at prøve fiskeri.
Selv om han har en uddannelsesbaggrund fra det boglige system og er uddannet betonarbejder, oplevede han efter ti år i faget at arbejdet ikke længere gav ham den motivation, han søgte.
Derfor valgte han at prøve fiskeri, som han oplever som mere meningsfuldt og tættere på den livsform, han ønsker. Et liv med større tilknytning til naturen og havet.
- Nuan! Det giver glæde. At være alene, arbejde alene, og det er mig selv, der bestemmer. At være tæt på naturen, det er bare lige noget for mig, siger han.
I første omgang var det ikke planen, at han skulle fiske hellefisk, da han søgte erhvervslicens. Efter nogle måneder med torskefiskeri opstod ønsket dog, i takt med at han fik større kendskab til forholdene i havet og fiskeriets sæsoner.
- For eksempel gyder torskene i denne periode og befinder sig længere inde i fjordene. Derfor ville det være en stor fordel også at kunne fiske hellefisk netop nu, siger Kunuuti Kleemann.
Han fortæller til AG, at han tre gange har søgt om hellefiskelicens, men har fået afslag hver gang.
- Jeg betragter mig selv som en tålmodig mand, men det kræver meget energi. Jeg ved, at jeg kan og vil arbejde, men jeg har ikke mulighed for det. Det føles, som om det ligger uden for mine rettigheder, siger han.
Kvotetilpasning
Som det kan læses længere oppe, forklarer naalakkersuisoq for fiskeri, Peter Borg, at alderskravet blev indført for at sikre en kontrolleret tilgang af nye fiskere og for at tilpasse kapaciteten til de kvoter, der er til rådighed. Samtidig ønskede man at prioritere unge fiskere, da aldersfordelingen i det kystnære jollefiskeri var skæv.
- Netop alderskravet i fiskeriet efter hellefisk har været nødvendigt for at sikre, at der var tilstrækkeligt med antal fisk per aktør. Det vil sige, at kapaciteten stemmer overens med de kvoter, der er til rådighed og sikrer samtidig at der blev tilføjet ny arbejdskraft i fiskeriet, siger Peter Borg.
Til spørgsmålet om at Selvstyret har foretaget en juridisk vurdering af, om aldersbegrænsningen kan anses som indirekte diskrimination, svarer han:
- Der er ikke tale om ulovlig aldersdiskrimination, der er i strid med de generelle lighedsgrundsætninger, ved at indføre begrænsninger og stille krav for at få adgang til fiskeriet - heller ikke ved at indføre et alderskrav, fremgår det i svaret.
Ifølge naalakkersuisoq er kravet begrundet i samfundets almene interesse, og Ombudsmanden for Inatsisartut har tidligere vurderet sagen uden at finde anledning til kritik.
Departementet fremhæver desuden, at det er almindeligt at opstille krav for at få adgang til bestemte rettigheder eller muligheder - eksempelvis aldersgrænsen for at tage kørekort.
For Kunuuti Kleemann opleves reglen som en hård begrænsning. Han fortæller, at presset på et tidspunkt blev så stort, at han overvejede at sælge familiens ejerlejlighed, men valgte ikke at gøre det. Tankerne opstod i en periode præget af frustration og følelsen af at være kørt fast i sagen.
- Jeg håber, der snart bliver gjort noget ved det. Det er meget frustrerende, for jeg kan ikke ændre min alder, siger Kunuuti Kleemann.
Naalakkersuisut har sendt en ny bekendtgørelse i høring, hvor alderskravet foreslås fjernet. Spørgsmålet er derfor, om fiskere som Kunuuti Kleemann fremover vil få lettere adgang til erhvervet.
Abonnementer
Sermitsiaq.gl - web artikler
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pr. måned kr. 59.00
- Pr. år kr. 650.00
Sermitsiaq - E-avis
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
AG - Atuagagdliutit E-avis
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Pris pr. måned kr. 191
- Pris pr. år kr. 1.677
Sermitsiaq.AG+
- Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
- Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
- Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
- Adgang til Arnanut e-magasin
- Adgang til Nutserisoq.gl
- Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.